Sandheden om sukker af Anette Sams - Bogfinkens bogblog

Sandheden om sukker af Anette Sams

| Sponsoreret indlæg– samarbejde med Bog&Idé |

Sandheden om sukker af Anette Sams - Bogfinkens bogblog

★★★★★

Titel: Sandheden om sukker // Forfatter(e):  Anette Sams // Forlag:  Gyldendal // ISBN: 9788702243215 // Serie: – // Udg. dato: 01-09-2017 // Original titel: – // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Jeg har længe villet dykke ned i sukkerets univers med “Sandheden om sukker”, men jeg var bange for, den ville være for teoretisk og tung at læse. Det fik jeg dog 100 % modbevist.

Hvad er Sandheden om sukker?

Der er mange fronter for og imod sukker. Nogle spiser alt med måde. Andre forsager sukker 100 %. Nogle er midt i mellem. Bogen her tager ikke stilling til, hvad du skal gøre. Den giver en brugbar og veldokumenteret gennemgang af sukkers egenskaber, fordele og ulemper for kroppen. Især fokuserer den på alle de skjulte ting, er højt indtag af raffinerede kulhydrater gør ved kroppen. Alt det, der nok vil få en del til at gå lidt længere udenom sukkerskålen i fremtiden. Det var i hvert fald den effekt, den havde på mig.

Jeg har længe gerne villet vide mere om sukkers påvirkning af kroppen. Ikke fordi jeg er sukker-fanatiker, men fordi jeg lever lowcarb. Her minimerer vi jo sukker og raffinerede kulhydrater generelt. Selv oplever jeg en stor påvirkning, hver gang jeg spiser sukker. Væske i kroppen, lav energi, sult og meget mere. Min søster oplever ikke det samme. Derfor har jeg været meget interesseret i at læse mere fagligt omkring sukkers påvirkning og hvad der egentlig sker. Det skal jeg love for, jeg fik her.

Anette Sams har tydeligvis sin dokumentation, forskning og viden i orden. Hun har i mange år arbejdet hos Novo Nordisk, så om nogen ved hun jo noget om sukker, insulin og blodsukker. Hele bogen er veldokumenteret, men stadig skrevet i et sprog, så enhver kan være med. Der er brugt billedlige udtryk på rigtig meget – f.eks. “du kan sammenligne situation med, at en demonstration bliver anmeldt til politiet, der møder talstærkt op, så de kan forhindre og opløse eventuel uro. Fordi området vrimler med politi, opdager betjentene en episode med en lommetyv (…)” – det var et billede på immunforsvaret, der opdager uregelmæssigheder med glykerede proteiner.

Sandheden om sukker er en yderst velskrevet og enormt interessant faglig bog, som jeg vil anbefale til alle i gang med en kostomlægning. Eller hvis man bare er interesseret i sundhed. Eller sukker 😉

1 tanke om “Sandheden om sukker af Anette Sams”

  1. Pingback: Kålhydrater af Jane Faerber & Anette Sams ~ Bogfinkens bogblog

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.