Bare Alice af Luna Harley - Bogfinkens bogblog

Bare Alice af Luna Harley

| Sponsoreret indlæg |

Bare Alice af Luna Harley - Bogfinkens bogblog

★★★★☆

Titel: Bare Alice // Forfatter(e):  Luna Harley // Forlag:  Forlaget Klippe // ISBN: 9788797302644 // Serie: – // Udg. dato: 06-11-2021 // Original titel: – // Læst på: Dansk

Bogfinken bogblog

Bare Alice er en realistisk YA-roman om venskab, seksualitet og identitet – og nøj hvor er det længe siden, jeg har læst en af slagsen og bare nydt den. Det gjorde jeg denne gang.

Bare Alice er historien om Alice og Olivia, så ens og alligevel ikke

Alice og Olivia har været veninder, lige så lang tid de nærmest kan huske. De er så ens, og så alligevel ikke. For mens Olivia interesserer sig for fyre, er Alice overhovedet ikke interesseret. Lige til hun møder Tora på wc’et, og det udvikler sig til mere end bare en interesse. Det er en ting, Olivia aldrig må finde ud af, for en så stor forskel ville sætte en kile i deres forhold, som ikke kunne repareres. Men det bliver svært at spille en dobbeltrolle, og til sidst må filmen knække.

Jeg har aldrig skullet forholde mig til min seksualitet og identitet på den måde, som Alice skal her i fortællingen. Men jeg synes, det er meget interessant – især også at få en forståelse for, hvor svært, det må være. For det synes jeg, fortællingen giver. Den er rettet mod young adults, som jeg nok er lidt for gammel til at være. Men alligevel er den både sød og romantisk, men realistisk og interessant. Der er så meget kritik af fortællinger, der skrives af mennesker, der ikke selv har oplevet, det de skriver om. Det er tydeligt for mig her, at fortælleren har oplevelser og viden til, at fortællingen bliver realistisk. Der er så meget af forfatteren i bogen, at det kun gør fortællingen endnu stærkere. Selv om det normalt ikke ville være en bog, jeg nødvendigvis ville læse (jeg er mere til NA end YA generelt) er jeg 100 % for en anbefaling af den. Jeg synes, den bør læses af enhver, især for at få en forståelse for kampen for en identitet og hvordan det er, at skulle stå ved sin seksualitet overfor selv de nærmeste.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.